tirsdag den 4. august 2009
Moesgård Strand - Århus
Moesgård Strand
Moesgård Strand Syd for Århus er vel nok en af de bedste strande i Danmark. Ikke så overbefolket som mange af de øvrige strande omkring Århus, er det lidt af en oase for mange familier med børn samt unge som foretrækker roen, frem for det noget mere hektiske liv på "den Permanente" i nordkanten af Århus.
Stranden strækker sig over en god kilomet med massere af parkeringspladser i nordkanten af stranden. I sommerperioden er der livreddere der holder øje med midten af stranden - så hvis man har de små med eller ikke er en sikker svømmer kan man slå sig ned der.
Vis Danske Strande på et større kort
Omkring parkeringspladsen findes toiletter samt en kiosk, hvor man kan købe drikkevarer, slik og ikke mindst is. På varme sommerdage skal man dog bevæbne sig med tålmodighed da køen kan være ganske lang.