tirsdag den 4. august 2009
Tangkrogen - Århus
Tangkrogen
At kalde Tangkrogen i Århus for en strand er lidt af en tilsnigelse, idet den faktisk også huser en lang række andre aktiviteter i løbet af året.
Selve stranden er ikke mere end 3-400 meter lang og ikke særlig velbesøgt i forhold til mange andre i Århus området. Det skyldes måske at stranden, som navnet antyder, ofte er meget plaget af tang på stranden såvel som i vandkanten.
Vis Danske Strande på et større kort
Men som tidligere nævnt huser strand området også en lang række andre aktiviteter, da der bag ved selv stranden ligger et stort nyrenoveret græs areal.
Dette areal benyttes blandt andet til middelalder markeder, udstillinger, koncerter samt når cirkus er i byen. Det er derfor ikke ualmindeligt at se elefanter, vikinger, skulpturer og løbere hvis turen går til Tangkrogen.
Området omkring Tangkrogen indbyder også til flotte gåture langs vandet.