torsdag den 3. september 2009
Ajstrup Strand
Ajstrup Stand
Ajstrup strand syd for Århus er en rigtig familie strand med godt vand og flot sandstrand. Området er let tilgængeligt med bus eller rutebil som stopper lige ved stranden men også biler er der plads til uden at det forstyrrer freden.
Den nordlige og sydlige del af stranden er meget velbesøgt og er den foretrukne del for familier og ældre. Den yngre del af publikum holder sig som regel i den midterste del, hvor man kan ligge mere uforstyrret.
Strandkanten er flot og uden de store sten, dog kan der i den første meter af vandet være en del sten og tang som kan være generende for fødderne, men på den anden side af dem er vandet dejligt.
Stranden er omkranset af et stort sommerhusområde som gør at området altid er befolket og nogenlunde sikkert i modsætning til Fløjstrup strand lidt længere nordpå.