mandag den 7. september 2009

Vinterbadning






Vinterbadning
I de senere år er vinterbadning virkelig skudt frem som en populær fritidsaktivitet og foreninger og klubber landet over melder om overvældende interesse fra folk som ønsker, at kaste sig over denne nye fritidsbeskæftigelse.


Men hvad er vinterbadning og hvorfor denne stigende interresse for noget som ethvert fornuftigt tænkende menneske normalt ville forsøge at undgå? Nemlig at kaste sig i iskoldt havvand midt om vinteren.

Mange har længe hævdet, at vinterbadning kan have en positiv indflydelse på helbredet men selvom dette ikke er videnskabeligt bevist taler mange om det "kick" det giver at hoppe i vand tæt på frysepunktet.
Eftersigende skulle dette være fordi kroppen pumper endorfiner ud i blodet idet kroppen kommer i koldt vand og det skulle være netop det stof som giver det kick mange taler om i forbindelse med vinterbadning.

Hvordan foregår vinterbadning så? Typisk vælger de fleste, at gøre det enten om morgenen eller om aftenen og gerne i grupper af hensyn til badesikkerheden. Nogle klubber og foreninger har klublokaler med tilhørende omklædningsfaciliteter og sauna, hvor man kan få varmen igen efter turen i det iskolde vand. Badetøj er som regel valgfrit de fleste steder hvorfor mange helt vælger at undlade dette, da turen op af vandet og hen til omklædningsrummet eller bilen ellers vil blive en meget kold og klam affære i vådt badetøj.

Der er i dag omkring 11.000 danskere indmeldt i diverser klubber og foreninger hvor vinterbadning foregår og det virker som om det sociale også spiller en rolle for de mange udøvere. Men kan man forvente andet når man står nøgen eller halvnøgen og med tænderne klaprende på en kold vinterdag?

Se mere omkring vinterbadning på http://www.vinterbadning.dk/ eller se beskrivelsen af disse strande hvor vinterbadning også foregår: Den permanente, Ballehage Strand